Når jeg ikke skriver blogindlæg på nærværende forum, er jeg historiestuderende. Ligesom Traktor-Troels, ja. På historiestudiet er kildekritik ret relevant. Det er det også indenfor journalistfaget eller det troede jeg da i hvert fald. Men indenfor de seneste par dage er der kommet de mest horrible eksempler på kildekritik og metode frem, at jeg krummer tæer.
Den første går på Morgenavisen Jyllandspostens hele store kioskbasker-historie om, at 40 % af kvinder på kontanthjælp ikke gider at arbejde. Tallene har JP fået fra Danmarks Statistik. Næsten. Uden at gå for meget i detaljer, ja så var tallene et resultat af en stikprøve. Baseret på 250 personer af forskelligt køn. Med en statistisk usikkerhed på 10 %. Og de var fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Problemet var bare, at man i artiklen skrev, at tallene var baseret på en undersøgelse af 15.000 kontanthjælpsmodtagere foretaget af Danmarks Statistik. Det lyder lidt mere tungtvejende end det bette skrævl af et kildemateriale, de reelt havde at hænge artiklen op på. Det var ikke pænt gjort, JP. For selvfølgelig stod Helle Thorning Schmidt og Mette Frederiksen hurtigt klar med det helt store skyts - for hvad fanden bildte alle de kvinder sig ind?!?!?! Og så er det egentlig ligegyldigt, at JP bringer en rettelse i morgendagens avis. For nu har samtlige medier blæst den op og bidraget til det bål, der brænder i vor velfærdsstat. Og så længe man er enige om, at folk på overførselsindkomster er nogle dovne skiderikker, ja så er det nemt at blive ved med at hælde benzin på det bål.
Det var den første historie, der tog pusten fra mig. For den er bunduretfærdig og satser kun på at ramme samfundets svageste. Intet andet.
Den anden historie er i en lidt anden boldgade. Det er skattesagen. Som jo ikke er er skattesag, det blev afgjort for længst. Det er nu blevet til en lækagesag. Ekstra Bladet kom rigtig i vælten, da de i søndags kunne berette, at traktorfører Peter Arnfeldt gerne ville have deres hjælp til at hænge Helle Thornings Schmidts skatteforhold ud til offentlig skue. EB sagde dog fra, bravo. Senere hoppede BT som bekendt med på traktorførerens galej og bragte det ulovligt tilvejebragte materiale med henvisning til kildebeskyttelsen. Og her får jeg juleteen lidt galt i halsen - for jeg forstår simpelthen ikke, hvordan journalister fra både EB og BT kan overse den rigtige og vigtige historie i det her. Nemlig det faktum, at en central person fra den daværende regering falbød private oplysninger om Helle Thorning Schmidt. Det er jo himmelråbende dårlig journalistik, at man bliver en regerings forlængede arm i deres forsøg på at smudse oppositionens leder til, i stedet for at skrive historien om magtmisbrug allerede dengang. Gad vide hvad ræsonnementet var? Hvis chefredaktionen valgte magtmisbrugshistorien fra, fordi man ikke ville gøre valgkampen sværere for den daværende regering, er det en ualmindeligt dårlig forvaltning af journalistfaget. Stakkels blå lakajer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar